Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/251

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

241

— Proprietæren mener Kapellanen pro loco.

— Pro … ja vel, ja vel, hø, hø, hø! Han render jo hvert Øjeblik ned til Husene paa Grædsted Mark, hvor de jo nu snart alle sammen har Kopper. Skal vi befænges her oppe, fordi han har Lyst til at synge Psalmer for alle Kællinger, der skal af med Vejret? Det er min S’æl dog uforsvarligt, og, naar vi havde en Sundhedskommission og Afspærringssystem … og … og Karantæne … og Desinficering, saa skulde vi snart faa Kapellanus pro locum bundet paa den anden Side af Præstens Port som Penchant til den gamle Savlehund Nero, den arrige Køter. Lad dem ryge de Smadrekasser ud derhenne paa Grædsted Mark, efterhaanden som de kniber ud derhenne, men lad Folk herfra Byen og Egnen holde sig derfra, og lad fremfor alt ikke en Præst give saadant et forbandet Exempel for hele sin Menighed! Han maa jo dog huske paa, at Reli’onens største Fortjeneste er … at holde Samfundet sammen, holde ordentlige Mennesker i Vejret og sørge for, at Rakket bliver i Snavset.

Skolelæreren holdt hver Mine stiv og blev ved at se dumt op paa Ulkebøl. Han sagde:

— Synes Proprietæren heller ikke om Pastor Brinckmanns Forkyndelse af Ordet?

Proprietæren blæste Kinderne ud, og det syntes, som om hans hele Skikkelse svulmede med det Samme. Gjennem hans vældige rød-

S. Schandorph: Det gamle Apothek.

16