248
— Har Du aldrig, mens Du studerede, gjort Dig bekjendt med Modstandernes Tanker?
— Jo, naturligvis, min søde Ven. I Indledningsvidenskaberne gjorde vedkommende Prosessores os bekjendte med alle Modstandernes Argumenter og lærte os, hvorledes de skulde gjendrives.
— Var det ikke sikkere at undersøge dem selv?
— Kjære Fanny! Jeg har aldrig følt Evner til at blive saadan en videnskabelig Theolog . . Du ser jo, jeg gaar op i min praktiske Gjerning. Det er saamænd nok til at fylde et helt Liv.
— Men den Gjerning skal jo dog hvile paa et sundt Grundlag. Det, der begejstrer Dig til den, skal dog ikke være en Indbildning.
— Fanny, kjære Barn … Har Du lidt Skade paa din Tro?
— Vi taler jo ikke om min Tro, Brinckmann!
— Hvorfor vil Du aldrig kalde mig ved Fornavn, Fanny?
— Jeg har jo sagt Dig, at jeg finder dit Fornavn affekteret og sentimentalt. Lad os ikke tale mere om den Ubetydelighed! Hvad vilde Du ellers sige?
— Mener han der . . han, Renan . . mener han ikke, at Evangelierne ere uægte, ikke skrevne as dem, hvis Navne de bærer?
— Tildels jo.
