16
kan hun være tilbage med Middagstoget . . . og . . . hun skal ogsaa lære Italiensk hos Adjunkt Købke.
— Skal vi ikke tage Tingen lidt roligere, Pramman?
— Nej, Energi, Energi, Energi! raabte Apothekeren.
— Ja, ja! Lad os prøve! . . . Men saa kommer jeg jo til at følge med . . . og . . .
— Tror Du, jeg er gjerrig, Agathe? Har Du nogensinde mærket smudsigt Fedteri hos mig? Har jeg ikke Raad til at tage to Aarskort til anden Klasse paa Jernbanen?
— Men Huset?
— Saa tager vi en Husjomfru, kjære Agathe! Du er altfor betynget af huslige Forretninger. Det er mindre nobelt af mig, at jeg har ladet Dig rode i Kjøkken og Kjælder. Fra nu af er Du Fannys «instituteuse».
— «Institutrice», rettede Fruen.
— Ja vel, det mente jeg ogsaa: Det morer mig at tale galt Fransk for at drille Dig, Agathe. Hi, hi, hi.
— Men der er dog Betænkeligheder . . .
— Som ikke existerer for mig . . . mig, som hele mit Liv har sagt: Først Geni, saa Karakter! . . . Jeg siger Dig, Agathe, jeg taaler, jeg taaler ingen Indvendinger . . . Jeg gamle, stakkels Mand maa jo samle min Kraft, ene og forladt, som
