268
nok aflevere Boet i uformindsket Stand. Saa maa jeg vel hellere sælge. Men . . det gamle Hus . . det kan jeg ikke flytte ud af.
— Kancelliraaden kan saamænd endnu forøge Deres Bo, maaske triplere det.
— Saa—aa? Hvordan det?
— F. Ex. ved at oprette en Materialhandel i stor Stil, ikke saadan en Fedtebutik som Salomensens nede paa St. Jørgensgade.
— Tak! Jeg har ikke i Sinde at blive Urtekræmmer, sagde Kancelliraaden og slog med Haanden.
Bolberg trak paa Skuldrene og sagde:
— Kancelliraaden er jo Fremskridtsmand.
— Ja, jeg staar paa det virkelige Fremskridts Side. Men Fedteforretninger giver jeg mig ikke af med.
— Men, Hr. Kancelliraad, en Kemikaliefabrik.
— Død og Pine, Mand! Men der skal store Kapitaler til, meget store Kapitaler.
— Kun en lille, men sikker, kontant Kapital. Har Kancelliraaden synderlig Indtægt af de fire og tyve Tønder Land, De ejer udenfor Vestergades Port? Men der er Byggegrund. Aaen løber igjennem Marken, der er altsaa ogsaa Vandkraft. Her er kun faa Fabriker af den Art i Landet.
— Død og Pine! Ja, Død og Pine! Men jeg er for gammel, Bolberg!
— Kancelliraaden ser tyve Aar yngre ud,
