298
dem saa fint, at Fru Fanny ikke skulde mærke det. For Apothekerens, Præstens og Fru Kamps Kritik var han fuldstændig rolig. Men Fruen — den dumme Tøs, som hun var — havde lagt sig en hel Del Hamperhed til. Hm! Han havde betvunget dem, der var værre end hun . . han, den fine Kvindekjender, Kaptejn Julius Frick!
Da de traadte ind i Dagligstuen, hilste Kaptejnen i al Almindelighed. Brinckmann ilede hen til sin Hustru og ventede sit daglige Kys. Men til hans Henrykkelse tog Fruen ham i Dag om Halsen og gjentog Kysset tre Gange, langt varmere end ellers. Hun sagde endog:
— Hvor Du ser anstrængt ud, min Ven! har Hosten været slem?
— Jo, jeg havde Modvind ud, og paa Brøndslev Bakke fik jeg en slem Tur. Jeg maatte staa stille . . og kunde knap faa mit Smørrebrød spist . . God Dag, kjære Fru Kamp! god Dag, kjære Gamle!
Fru Kamp vidste, hvad der ventede hende og havde alt spidset Munden til, da Brinckmann kyssede hende; men Kancelliraaden raabte:
— Holdt, holdt Brinckmann! Var De en Dame, skulde det have været mig en Fornøjelse.
Brinckmann drejede sagtmodig af og truede Kancelliraaden smilende med Pegefingeren. Kancelliraaden sagde:
