315
bag Disken. Gaardmanden syntes at blive bredere og bredere for hvert Sekund, alt mens han løftede sine buskede Øjenbryn op mod Hatteskyggen.
— Jeg skulde … Vismann … tog han endelig langsomt til Orde … jeg skulde have en Middagsdiner paa Søndag. Jeg er bleven valgt ind i Sogneraadet og var paa den Foranledning til Middagsdiner hos Proprietær Ulkebøl … og det er en Mand, jeg ikke vil skylde Noget. Og se . . Kvinden . . min Kone har jo ikke rigtig fulgt med Tiderne . . naa, det skjøtter jeg heller ikke om, at hun gjør, for den Sags Skyld, for Fruentimmer skal passe sig selv, som der staar i Bibelen.
— Ja, men det gjør hun vel ogsaa, Kristen Povlsen! Det er saadan en pæn Kone.
— Ja, ellers havde jeg heller ikke taget hende, for hun havde jo ingen Ting, da jeg tog hende. Men, siden hun blev saa oleant[1] med den forrige Kap’lans Kone, saa snakker hun om sin Ret. Jeg er jo ganske vist Venstremand i Politiken, men se . . naar det angaar Fruentimmer, maa enhver Mand være Højremand indtil videre . . Lad mig faa tre Segarer af dem til sex for fem og tyve Øre … jeg faar dem vel for tolv! … Og se, saa var der den Middagsdiner.
Den skal arrenseres bestemt ligesom
- ↑ Sjællandsk: fortrolig.
