Spring til indhold

Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/328

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

318

den anden Rottekat. Jeg nævner ingen, for man skal ikke sige mere, end man kan bevise for Retten. … Sig mig … æ … ædh! … Vismann! Ham, Deres ny Medkollega … ham Bolbjerg … Provisoren …?

— Hvad han?

— Tror De, han har noget imod at hjælpe et Bundefruentimmer op paa en Vogn og «nive» hende i Benene, mens hun kravler op ad Trappetrinet?

— Hvor skulde jeg vide det fra?

— Nej, det kan De jo ikke godt vide, hvis De ikke kjender ham. Men se … ad … inden han faar Kap’lanens Enke, saa kan han jo sagtens for Morskabs Skyld forsøge sig i Vidtløftigheder.

Vismann rev et Ark Makulatur i Stykker.

— Ja, det er ogsaa ærkerligt at tænke sig, sagde Kristen Povlsen aabenhart sympathiserende med Vismanns Gestus.

— De har vel Raad til en Red, Vismann! naar jeg kjøber en hel Kasse Segarer til det fine Propretærgilde. … Kjøber Ulkebøl hos Dem? … Naa, sommetidens. Hvad giver han for Kassen?

— Nu skal jeg se … 12 Kroner.

— Der var dog en myrderlig Pris. … Naar det skal lignes paa Hartkornet, saa maa jeg jo tage en til fem. Ja, det kan nu være det Samme, naar jeg ellers holder dem til fire. Ok