318
den anden Rottekat. Jeg nævner ingen, for man skal ikke sige mere, end man kan bevise for Retten. . . . Sig mig . . . æ . . . ædh! . . . Vismann! Ham, Deres ny Medkollega . . . ham Bolbjerg . . . Provisoren . . .?
— Hvad han?
— Tror De, han har noget imod at hjælpe et Bundefruentimmer op paa en Vogn og «nive» hende i Benene, mens hun kravler op ad Trappetrinet?
— Hvor skulde jeg vide det fra?
— Nej, det kan De jo ikke godt vide, hvis De ikke kjender ham. Men se . . . ad . . . inden han faar Kap’lanens Enke, saa kan han jo sagtens for Morskabs Skyld forsøge sig i Vidtløftigheder.
Vismann rev et Ark Makulatur i Stykker.
— Ja, det er ogsaa ærkerligt at tænke sig, sagde Kristen Povlsen aabenbart sympathiserende med Vismanns Gestus.
— De har vel Raad til en Rød, Vismann! naar jeg kjøber en hel Kasse Segarer til det fine Propretærgilde. . . . Kjøber Ulkebøl hos Dem? . . . Naa, sommetidens. Hvad giver han for Kassen?
— Nu skal jeg se . . . 12 Kroner.
— Der var dog en myrderlig Pris. . . . Naar det skal lignes paa Hartkornet, saa maa jeg jo tage en til fem. Ja, det kan nu være det Samme, naar jeg ellers holder dem til fire. Ok
