319
… ja (Kristen Povlsen nippede til det Glas «Kirsebær-Madera», Vismann havde skjænket for ham). Det maa ellers være haardt for den gamle Apotheker, at han nu skal føde Sønnedatteren med. Hun er da ung nok til at gifte sig igjen.
Vismann klemte sine Hænder mod hinanden, saa det knagede i Knoerne. Da det var gjort, sagde han til sig selv, at nu var han aldeles rolig, og sagde højt til Kristen Povlsen:
— Aa, han har jo Raad til det.
— Nej, de siger s’gu Nej.
Vismann havde nok havt sine Betænkeligheder, da han havde hørt om Fabrikprojektet. Nu kunde han ikke tvinge sig Ro til. Hidsig raabte han:
— Hvem siger det?
— Det siger alle Folk i V. Det er nok gaact ham galt, siden han har faaet lavet den Fabrik, den, der skal lave hans Mixturer … og de siger, at det er billigere at faa dem enten fra Kjøbenhavn eller fra det Udenlandske. Det er ellers mærkeligt nok, men det siger de. Men dette herre Stadsekonemi, det er jo en egen Videnskab for en gammel Mand at granske i. De siger s’gu, at han rider paa Vexler i Diskontobanken deroppe i V. … Ja, ja, Vismann! Saa render Deres Dreng jo ned med Varerne hos Jens Hansen … for jeg skal videre. Adjøs, Vismann!
Den Forestilling, at det gamle Apothek var
