31
Paa Læbernes livlige Bevægelse saâs det, at de passerede i meget hurtig Takt.
Apothekeren fortabte sig mere og mere i Nydelsen af Synet.
— Nysseligt, nysseligt, mumlede han og klaskede sagte med Tungen. … Hvad Pokker lér De ad, Kaptejn? Har De noget imod vor Bys Pigeborn? De er jo snart i den Alder — da …
— Ja vel, Hr. Kancelliraad, jeg er for gammel til at skjønne paa altfor voxne Piger.
— Aa — aa … Naa, naa! De mener disse nyere Emancipationshistorier. Ja, fy for en Ulykke! Kvindens skjønneste Smykke er Umiddelbarheden. Men den har min Fanny i det mindste ikke mistet. Vel? … Men hvor er Fanny? Jeg sér hende ikke. Kan De se hende?
— Nej ikke nu. Men før spaserede hun med den unge Pjes … jeg kan ikke huske, hvad han hedder.
— Naa — aa. Det er Sofus Brinckmann, det er hendes Barndoms Legekammerat. Han er lige bleven theologisk Kandidat med Laud. Rar lille Fyr, flittig og et Pokkers godt Hoved. Men … gode Kaptejn … kjender De ikke bedre Byens Folk? De har jo ligget næsten et Aar i …
— Garnison, vilde De sige, Hr. Kancelliraad … ha, ha.
— Ja, denne mærkværdig nye Hærlov …
