32
hæ — hæ, men som dog har det Gode, at den skaffer os en saa gjennemdannet … helt ud æsthetisk dannet Mand til Byen. Ja det er navnlig ved Deres æsthetiske Dannelse, at De er bleven den Hjerteknuser, De er, min gode Kaptejn. Det har da vel forresten været Dem til stor Fornøjelse i Livet, at De er Student?
Ja—a. — Jo—o.
Kaptejnen svarede adspredt, og hans Øjne vankede om i den Del af Haven, som kunde overses fra Kabinettet. Dæmringen begyndte at lægge sig kølig over Farverne og at gjere Omridsene duftige.
To og to Piger hist og her … Fanny viste sig ikke … heller ikke Kandidaten.
IV.
Skjult sig havde de slet ikke. De sad ved den temmelig store træomkransede Dam paa en Jernbænk. Der var Vandfladen og en bred Sti foran dem. Der var hverken mørkt eller lønligt, De sad som paa fri Mark og havde en god Samvittighed.
Fanny havde i Begyndelsen af den lange tête à tête været tavs og adspredt. Hun var lammet af Kaptejn Fricks Væsen, beklemt over
