Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/45

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

35

morsomt. Hans kjære Moder var jo ikke fri for at «føle» sig hdt. Om Fanny kunde mindes, at hun samlede smaa Drenge og smaa Piger første Paaskedag for «trante» Paaskeæg? Aa, de Barndomsdage! Det var yndige Minder, der klang som et Thema, som en blød Fløjtemelodi gjennem hele hans Liv. Derfor var han hver Sommerferie kommen til sin kjære lille Fødeby, selv længe efter at hans velsignede Moder var død. Hm! Havde han ikke havt anden Fordel af at være født adelig (Kandidaten lo hjertelig efter det understregede Ord), det Gode havde han dog havt, at hans Moder ved Hjælp af en «Tontine» havde skaffet ham Midler til baade at blive Student og Kandidat. Om Fanny kunde huske, da hun døde? (Kandidatens Stemme bævede, og hans Øjne fyldtes med Taarer). Ja, da maatte han, Sønnen, hjem fra sin Latinskoleby — men da mødte ogsaa alle Byens Embedsmænd og to Godsejere fra Omegnen, en Kammerherre og en Hofjægermester i Galla ved Begravelsen. Alle Folk kom i Vinduerne, da Ligtoget drog op ad Byens Hovedgade. Aldrig havde den kjære, gamle Kirkeklokke sunget saa kjønt som den Dag! Den Klang var gaaet den sørgende Søn saa dybt til Hjerte, at han besluttede at vie sit Liv til Gud og studere Theologi trods det, at han godt kunde være bleven Kammerjunker ligesom hans salig Fader, hvis han havde studeret Jura. — Det

3*