Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/49

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

39

lønligt Sværmeri baade for hans theologiske Attestats og hans Person.

Der var en uhyggelig Stemning under Theen i Havestuen. Kandidat Brinckmanns Aktier vare dalede hos de øvrige unge Piger. Han mærkede det ikke strax. Han begyndte at tale som sædvanlig om sig selv, om hvorledes han nu følte sig paa Højdepunktet af Lykke, nu, da han var færdig med sin Examen og kunde begynde at bøde paa Hullerne i sin Uddannelse. Og det vilde han bære sig ad med paa følgende Maade. Han vilde lægge Martensens Ethik til Grundlag for denne Uddannelse, thi i den vare alle Kulturspergsmaal behandlede, nu vilde han paany gjennemstudere den, men samtidig læse nogle af de Filosofer og alle de Digtere, den aandfulde Forfatter havde berørt, men han vilde springe Politikerne og Statsøkonomerne over, for deri var han ganske enig med Damerne, at Politik var kjedelig, og med ældre Mænd om, at den var demoraliserende og skilte de bedste Venner ad, ikke at tale om den Splid, den længe havde frembragt i vort kjære Fædreland, saa Folket blev besat af Marthas Aand og glemte det ene Fornødne.

Kandidat Brinckmann følte omsider, at der manglede Sangbund i Havestuen. Han saâ Kaptejnen sidde ved Bordenden og blande Toddy, eller hvad det var, til sig og Apothekeren. Han