Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/50

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

40

begyndte at stamme i sin Udvikling og hørte Kaptejnen tale højt og le til Husets Vært, og det paa en saa iøjnefaldende Maade, at selv den mest Haardhudede maatte lægge Mærke til, at han vilde fornærme Taleren.

Da mødte Fannys Blik ham. Hans Mod tændtes atter i Blus ved dette varme, sympathetisk-beundrende Blik.

Næppe var man bleven færdig med at sige Velbekomme, før Kandidat Brinckmann fôr hen til det aabne Flygel, slog an og begyndte at synge Plougs «Lille Karen» til Heises Melodi.

Hans Stemme var en høj, blød «Tenore leggiero», Foredraget var sentimentalt, uden dog at blive ligefrem trivielt. Det var den Slags Udførelse, som Dilettanter især paa Landet have Sans for. Der blev atter Hausse paa Børsen. Damerne rykkede Klaveret nærmere. Da han var færdig, raabte Fru Kamp: «Brava» i den sikre Tro paa, at det var den rette italienske Form af Ordet i det Tilfælde.

Kaptejn Frick lo højt, men bestandig talende til Apothekeren, brød derpaa pludselig af og sagde med et undskyldende Blik til Fru Kamp:

— Undskyld, Frue! men Kancelliraaden fortalte en Historie, som ikke var til at holde ud.

Han og Apothekeren havde under Sangen rykket deres Stole hen til et lille Bord, hvor de sad med Cigar og Toddy. Kaptejnen havde