Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/63

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

53

brændende Cigars Reflex gjorde hans Ansigt endnu blegere og skarpere end ellers.

— Hvorfor staar alle Dørene aabne ud til Trappen? spurgte han barsk, som om han talte til en Rekrut.

— Det var saa varmt . .

— Hvorfor sidder Moder i min Stue?

— Maa jeg ikke det, naar Du er ude?

— Jo vær saa artig — baade naar jeg er hjemme, og naar jeg er ude, Gud bevares!

— Har Du moret dig godt iaften?

— Hm — ja vel!

Hun listede sig til at se paa ham. Nej drukket havde han ikke; han saâ forpint ud. Han lignede sin Fader, naar denne havde været mest arbejdsgnaven. Hun mumlede sagte og frygtsomt:

— Skal jeg hente din Kontorfrakke? … For Du vil maaske ….

Han gjorde samme Gestus til hende, som han i sin Tid henvendte til en Soldat, naar han tillod ham «at træde af», trak Uniformsfrakken af, gned hver Knap, holdt den op mod Lyset, børstede Klædet, saâ Skulderdistinktionerne efter, om de var hæftede rigtig fast, gik forbi sin Moder uden at se paa hende, tog en Kontorfrakke ud af Skabet, iførte sig den, satte sig foran sit Skrivebord, skrev eller lod, som om han skrev. Moderen var tom Luft for ham, ligesom Kan-