Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/72

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

62

disse Fyre her paa Apotheket … Du ser sød ud, Fanny. Kys mig!

Fanny afleverede Kysset, som i hendes Indre formede sig til et Spørgsmaalstegn.

Hun samlede sig sammen, var paa sin Post. Tante Kamp anede ikke, at hun kom ind under en ung Piges skarpe, skaanselsløse Kritik.

— Kan Du egentlig lide Kaptejn Frick? spurgte Tanten og talede videre uden at afvente Svaret. — Ja, jeg har for Resten ikke Noget imod, at Mænd har Erfaringer. Det skal de have. Men, jo færre Erfaringer, vi Kvinder har, desto bedre er det for os. Se, saadan en Mand som Kaptejn Frick, han er ude over den romantiske Kjærlighed. Hvad? Hvad? Hvad? Hvorfor svarer Du ikke, Fanny?

— Ja, det er han vel nok, svarede Fanny, mens hun lod den store Svamp skylle en Vandstraale over hendes lille faste Jomfrubarm.

— Naa, ja … men Kandidat Brinckmann! Det er et ungt Menneske, akkurat, som de unge Mennesker var i den gode gamle Tid … Barn, hvor Du altid er tvær om Morgenen! — Nej, ser Du … Kaptejn Frick … Herre Gud, Barn! Hvad skal dog al den Sæbe til? … Ser Du, Kaptejn Frick er egentlig en ulykkelig Mand, han har aldrig fundet sit Ideal, og han er nu over den Alder, at han kan finde det. Han maa nu nøjes med noget Mindre. Hører Du