Spring til indhold

Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/97

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

87

— Ja … den … jo … Er hun ikke sød?

Apothekeren vedblev med sine kjærtegnende Strøg.

— De, Fru Kamp, som har været gift med en Officér, maa holde med den Artikel, sagde Kaptejnen. Den holder paa Disciplin, paa Klø, aandelig og legemlig, alt efter de forskjellige Kulturtrin — en fornuftig Protest mod Blødagtigheden.

— Aa, jeg er bleven meget blødagtig med Aarene, sagde Fru Kamp og lagde Hovedet lidt paa Siden, men fortrød sin Ytring, da hun saâ Kaptejnens Overskjæg skille sig ad til et Grin. Hun sagde tørt:

— Bordet er forresten serveret.

Kancelliraad Pramman slap Fanny og sagde:

— Nu overlader jeg Dig til Kaptejnen som Borddame.

Men, inden han var bleven færdig, havde Kaptejn Frick i lynende Fart trukket Fru Kamp afsted under sin Arm. Fanny maatte gaa med sin Bedstefader.

Harme og Graad pressede hendes Strube sammen.

Kaptejnen dansede kaadt ind med Fru Kamp. Paa en forgyldt Konsol under et stort Spejl i Spisestuen stod en høj smal Glasvase med Blomster. Han havde selv foræret Fanny den til