Spring til indhold

Side:Sex Fortællinger.djvu/13

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

I.

Stam var Fuldmægtig paa Amtmandens, Krog paa Byfogdens og Klem paa Herredsfogdens Kontor i samme Kjøbstad. De vare alle tre examinati juris, alle tre Pebersvende, lidt mere eller mindre over de fyrre. Der var ikke stor Forskjel paa deres pekuniære Vilkaar; de vare rigelige nok for deres Fordringer til det materielle Liv. Der var mange Embedsmænd i den lille Kjøbstad; thi, foruden at den var Sæde for Amtets højeste Øvrighedsperson, havde den en Latinskole. Af sig selv havde der dannet sig mange Lag i det lille Samfund, flere end i en sædvanlig dansk Kjøbstad. I Amtmandens Hus, hvor ogsaa Omegnens Godsejere kom, optoges Byfogden, Herredsfogden, Postmesteren, som var Baron, Rektor, Distriktslægen, et Par Overlærere. En Del af de samme Folk kom vel af og til sammen med Latinskolens Adjunkter, men disse vare for fattige til at kunne holde selskabeligt Hus, og ikkun Herredsfogden og Apothekeren fandt sig i at tage Øl og Toddy hos Adjunkterne til kold Aftensmad som Erstatning for de Middagsselskaber, de bød