4
Tre Fuldmægtige.
dem og de to yngste Overlærere. Men, medens der dog var en vis Transfusion mellem disse Lag indbyrdes, laa der et svælgende Dyb befæstet mellem dem og den øvrige Befolkning. Thi, da Byen ikke havde synderligt Opland, fandtes der ikke Kjøbmænd, som ved det Husførelse kunde skaffe sig Agtelse hos Intelligensens Bærere. Kjøbmænd og Haandværkere vare adskilte fra hinanden omtrent paa samme Maade som Embedsmændene mellem sig indbyrdes og med det samme Hang til paa Tid og Sted at flyde jævnt over i hinanden.
De tre Fuldmægtige dannede en trist lille Mellemstab for sig. Embedsmændenes Storagtighed og deres egen skinsyge Mistænkelighed dannede et fast Gærde mod de finere Dele af Byen, og deres egen Storagtighed og Borgerskabets skinsyge Mistænkelighed en tilsvarende Skranke imod de simplere. De kom da ved Omstændighedernes Magt til at hænge sammen som et lille bitte Knippe Ærtehalm. Al deres Frihed tilbragte de sammen; hele deres Dag var inddelt paa samme Maade.
De havde fri om Middagen fra to til fire. Saa gik hver for sig ned paa Gjæstgivergaarden, Stam ad Hovedgaden, Krog og Klem ad hver sin Sidegade. De mødtes paa Torvet, tvære og ordknappe; de vare "madgnavne". Den første Tallerken Formad, som den lille tykke, i et stort rødmusset Smil sammentrængte Gjæstgiver med Kalotten paa sin svedende Isse, øste op fra Bordenden, frembragte den første Blødgjøren af Hjærterne og Løsning af Tungebaandene. Naar saa Gjæstgiveren opmuntrende
