I.
Der hørte vel omtrent 150 Tønder Land til Gaarden, men det havde oprindelig været en sædvanlig Bondegaard, og Arealet var efterhaanden kjøbt sammen. Det gamle Mølleprivilegium havde i sin Tid forøget dens Værdi betydelig, men nu betragtedes Vandmøllen som en Biting, og den dreves af en eneste, ganske ung Svend, som havde rigelig Hviletid. Den brugte han til at ryge Pibe, med Underkroppen støttet til den nederste Lem af Møllehusets Dør, mens Overkroppen lænede sig ud i det Frie. Det var ikke meget, han saâ, thi Bivejen, som løb tæt forbi Gaarden, var en Hulvej. Højt over dens Niveau hinsides det med Brombær og andre Buske bevoxede Stengærde laa den temmelig store Møllesø med Ellekrat om Randene og paa den ene Side et Par knejsende gamle Bøge, Levninger af et for længe siden faldet Stykke Skov. Løvet spillede i den solrige Oktoberdag blankt i alle Regnbuefarver; Draaber tindrede pailletteagtig i Spindelvævene, der med flot Skjødesløshed slængte sig
