154
Hertugen.
anden Side Mølledøren, sparkede Svenden den nederste Lem op, sprang ud og greb Drengen.
"Du er dog en usædvanlig Odder, Dreng," sagde Møllersvenden. "Jeg vil snakke med dig, Hertug!"
Drengen havde ingen Modstand gjort. Han var lige glad, enten han løb eller stod stille. Han havde løbet, fordi han nu en Gang for en Times Tid siden havde sat i Løb, nu stod han stille, fordi han tilfældigvis blev standset.
"Du har da ikke været hos Præsten i den Galamundering?" sagde Møllersvenden.
"Hva'?" sagde Drengen.
Møllersvenden gjentog Spørgsmaalet i en simplere Form og fik det Svar:
"Næ—æ."
"Har du da slet ikke været hos Præsten, din Kaalrabi?"
"Jo—o—u.
"Vil han saa tage dig til Konfirmation i Aar?
"Næ—æ—æ."
"Saa skulde da ogsaa … Hvad kan det hjælpe, han lader dig gaa det ene Aar efter det andet?"
Møllersvenden var øjensynlig bekymret paa Drengens Vegne. Det var nu tredie Gang, at Præsten havde "vist ham ned". Møllersvenden følte Trang til at trøste Drengen; han forudsatte, at det maatte gjøre Drengen ondt, skjønt der ikke viste sig det mindste Tegn til, at han brød sig det mindste derom. Møllersvenden tog en Skindpung op af sin Lomme, løste Løbebaandet, undersøgte dens Indhold, trak paa Skulderen, da han opdagede, at den
