157
Hertugen.
Møllersvenden havde ikke bemærket, at han havde havt en Tilhører til sin Samtale med Drengen. Den fremspringende Del af Stuehuset havde et lille Vindue i Gavlen, som vendte ud til den nævnte Graastenstrappe. Det var aabent, og selve Gaardens og Møllens Ejer, Kammerraad, Landvæsenskommissær, Examinatus juris, Sogneraadsformand Markus Stavsholms anseelige Skikkelse, som et Par store, runde blaa Briller, en grøn blød Hat og en sølvbeslagen Merskumspibe gav et endnu mere imponerende Udseende, stak sit graaskimlede hehaarede og beskjæggede Hoved ud af det.
Da den uniformerede Dreng var kommen et godt Stykke op ad Vejen, fandt Kammerraaden det passende at gjøre en af sine overordnede Funktionærer, Møllersvenden, en officiel Meddelelse om, hvad der var hændet hans allermest underordnede dito, den hvidhaarede Lars, der kun havde med Svinene og Fjerkræet at gjøre. Meddelelsen skulde gaa fra ovenaf nedad. Kammerraadens gamle Avlskarl havde faaet den allerede Dagen iforvejen, nu var Touren til Møllersvenden med dette Rangtrin ophørte den direkte Henvendelse. Hvem af Gaardens andre Tjenestefolk, som maatte nære Interesse for "Hertugens" Skæbne, maatte søge Oplysning hos de to mest Betroede.
Saa gik altsaa Kammerraaden op ad Stentrappen. Hans franske Træsko knirkede paa Trinene og bebudede Møllersvenden hans Fremrykken. Kammerraaden avancerede i Profil ud for Døren til Møllen. Svenden tog sin Hue af og slog den mod
