161
Hertugen.
Og hvis du vil vide, hvor Kjærligheden gror.
saa er det i en yndelig Havge.
men "ded ha'de hun itte obselveret videre paa, ikke," … og saa varede det jo noget, inden hun "obselverede, at Mette var kommen skidt afsted," og saa gik'et jo, som det gik."
Drengen, der blev kaldt Lars, kom naturligvis paa Sognet, der nu betalte baade for ham og Moderen hos Husmandsfolkene. Men Husmandskonen beklagede sig over, at Karte-Mette "havde slavet sig paa Vidtløftighed." Husmandsfolkene vogtede sig vel for at tage hende med til Marked, men, naar hun saâ sit Snit, gjorde hun sig usynlig. Det var ikke Husmandsfolkenes Lejlighed at anstille omhyggelige Efterforskninger, og, da Mette gjerne kom tilbage efter faa Dages Forløb, brød de sig efterhaanden lidet om hendes Udflugter, og det var aldeles unyttigt at spørge hende, hvor hun havde været henne, thi hendes Svar var altid det samme som det, hun i sin Tid gav Birkedommeren:
"Ded ka' je'tte sige Novet til."
Husmandsfolkene undlod naturligvis ikke at besøge Markederne i Kjøbstaden, naar de kunde faa Plads paa en Gaard- eller Boelsmands Vogn. Saa blev Karte-Mette og hendes Dreng betroede til nogle Indsidderfolk. Drengen vogtede de paa, men Moderen lod de løbe, hvorhen hun vilde. Hun brød sig slet ikke om Drengen, kjærtegnede ham aldrig og brød sig ikke om, at han fik Hug af Plejefaderen, naar han var fuld. Naar Husmandskonen tog Lars i Forsvar, og det kom til haandgribelige Scener mel-
