173
Hertugen.
ubevægelig i Hundehuset. Det var hans Stolthed at vise sig ulydig over for "Fruentømmer" og overhøre deres Befalinger.
"Herut med dig, Dreng!" lød det fra Haven fra den "Kjøbstadklædte".
Nu lystrede Hertugen og kreb ud paa alle fire som en stor Skrubtudse.
Frøkenen holdt et stort, mægtig stort, æggegult Stykke Søsterkage ud imod ham. Graadigheden gav Hertugen Vinger. I et Sæt var han over Møllerenden paa de bare Ben. Det Spring havde han aldrig vovet før; en slig Prisbelønning eggede til en slig Bedrift. Han snappede Kagestykket i en Fart, som om han frygtede, at Gaven skulde tages tilbage, hvis han tøvede, løb et Stykke, saâ over paa Morian, betænkte sig et Øjeblik, men saa maa sagtens Pligtfølelsen mod ham selv have besejret Pligtfølelsen mod Næsten, thi han gav sig til at spise af Kagen uden at ænse sin lænkede Vens fortvivlede Spring i Lænken hen imod ham.
"Saadant et Stykke Kage skal du faa somme Tider", sagde Frøkenen, "hvis du tier stille med …" og hun gjorde en Bevægelse med Hovedet hen mod Manden, der stod i Haven.
Og Frøkenen holdt Ord. Lars følte ikke Spor af Trang til at meddele, hvad han aabenbart heller ikke forstod hvad var; men Tributen for Tavshed modtog han, uden i nogen Maade at genere sig, snart i Form af Søsterkage, snart af Sandkage, snart af Hvedebrød.
Pludselig ophørte den hele Herlighed. En
