181
Hertugen.
"Hvad Fa'en! Har du sovet i Hundehuset, Hertug?" spurgte Karlen og lo.
Hertugen lo igjen uden at svare.
"Fryser du ikke derinde?"
"Nej, ded er grovt, saa jeg svedes", svarede Hertugen.
Han fik et Par Nakkedrag af Røgteren, fordi han havde sovet over sig. Men han søgte samme Natteleje næste Nat og mange Nætter derefter. Bestandig saa han Gardinet gulne bag Ruden i Lysskjæret, bestandig bevægede de sorte Skyggehænder sig bag ved det; tidt kom ogsaa en skarp Fruentimmerprofil frem. Apothekerlugten blev stærkere og stærkere, tilsidst kunde Hertugen mærke den helt hen i Hundehuset.
En Aften hen imod Jul var det et fælt Fygevejr, da Hertugen kom ud i det trekantede Stykke Gaardsrum. Sneen piskede ham om Ørene, tvang sig ind under hans opstaaende Uniformskrave og løb smeltet ned ad Hals og Bryst.
Flere Skygger, flere Hoveder, flere Par store Hænder bevægede sig bag det gulrede Rullegardin. Hertugen hørte Tale og Skridt inde i Kammeret.
En Vogn kom rumlende ind i Gaarden. Alle tre Porthunde istemte en forfærdelig Gøen. Hertugen gik om Hushjørnet, saâ en Lygte i Indgangsdøren og en Mand med Pelskrave op over Ørene stige ned ad en Trappe, som Kokkepigen satte til Vognen. Hertugen kjendte paa "Doktorstolen", hvis Remme knagede, da der blev taget fat i den, at
