183
Hertugen.
VI.
Frøkenens Død havde Alle ventet; den forbavsede Ingen. Men der var en stille højtidelig Stemning i Borgestuen Aftenen efter den Nat, hun var død. Naar der er Lig i Huset, taler man uvilkaarlig hviskende. Man hviskede ogsaa lidt om den ihjelfrosne Hertug; der blev ytret, at det var den "taav'lige Rads" egen Skyld, fordi han aldrig vilde gaa i en ordentlig Seng, men efter saadan En, som hans Moder var … Mads Røgter kjendte hendes Historie — kunde der jo ikke falde Andet end saadant Noget, som Lavs. Mads ytrede:
"Konfirmeret, ded blev han da aldrig nov'en Tid, saa Gyd ved, hvordan det gaar ham der, hvor han nu er."
"Der er s'gu Ingen, der gjør ham Nov'et", bemærkede Bryggerpigen, "for ded var jo et godt, sælle Skrov, som aldrig gjorde Nov'en Nov'et."
