193
Kjærestesorg.
"Det er s'gu da ikke Noget at takke for," sagde Marie.
"Tror Du ikke, jeg kan læse den dybere Sammenhængsalvor ud af dine Skjemteord?"
"Jeg mener ikke Andet, uden hvad jeg siger," sagde Marie noget tvært. "Bare Du havde Sjeni til at flytte Kre'turet og kjøre Plov, saa skiftede Du ikke hvert Halvaar og somme Tider hver Maaned."
"Den udvortes Praktiskhed bryder jeg mig ikke det fjerneste om, og jeg anerkjender, at Du maa tale saaledes ud af din Opdragelses Standpunkter og Synsvinkler. Men jeg har kun forlangt den Erkjendelse af Dig, at jeg har det, som jeg kun vil udtale Benævnelsen paa i mere opløftede og højtidelige Momanger. Og det er ikke første Gang, Du siger det."
"Nej, det skal jeg staa ved lige saa tidt, Du vil have det, Niels."
"Og derfor har Du ogsaa gjentagende Gange tilsagt mig, at Du vil følge mig, saalænge vi lever."
"Nej holdt! Det er fejl, Niels."
"Jeg véd vel, Du har sagt: Til Du skal skifte .. men jeg øjner atter det dybere Grundlag."
"Saa?… Det skulde Du nødig. For jeg vil ikke rende fra Kondition til Kondition, som Du gjør."
"Tror Du, jeg betragter min Stilling som Tjenestekarl som infinitiv?"
"Som hvad?"
"Nu … som bestandig vedvarende?"
"Det véd jeg ikke. Naar Du en Gang bliver Overkrigskommissar ligesom den hjulbenede Post-
