199
Kjærestesorg.
har jeg da ikke kjendt i mit Liv. Men af Dig, Marie, havde jeg ikke ventet, at Du vilde være med til det. Ved Du ikke fra din Bibelhistorie eller Lærebog, at Hæleren er lige saa god som Stjæleren?
En Tilsætning af en ridderlig Følelse, sand eller affekteret, gav Niels's Mod et Opsving. Han stillede sig Ansigt til Ansigt med sin Husbond og sagde:
"Det, De der siger, siger ingen Mand med Æresfølelse og Honnør."
"Hvad siger Du … din elendige Hanlus, din …" raabte Kjeldsen hidsig og løftede sin Arm til et Slag. Hans store Haand synes at maatte mase Rygsøjlen itu paa den spinkle, krogryggede Karl. Men, inden Slaget faldt, følte Gartner Kjeldsen sig greben om Haandleddet af en Næve, hvis Styrke han fornam ikke var helt til at foragte. Han blev saa forbavset, at han blev rolig med det Samme. Han sagde uden Vrede:
"Er Du gal, Marie?"
"De vilde dog have fortrudt det, Kjeldsen, om De havde lemlæstet saadant et sælle Bæst, der har ondt ved at tjene til Føden … og det havde jo ogsaa kostet Dem nogle Penge paa Herredskontoret."
"Der er Noget i det, Marie," sagde Kjeldsen. "Fa'en ta'e Tyendeloven!"
Han saâ paa Niels, som nu havde mistet Spændkraften og stod slap og dinglevorn som et knækket Rør. Husbonden sagde:
"Ja … jeg gider ikke røre ved saadan en sjatten Svabert af et Mandfolk. Og jeg burde jo jage Dig
