200
Kjærestesorg.
bort i Utide, saadan som Du er bleven af dine andre Konditioner. Nu kan Du blive til November; men det er bedst, Du holder dig et hundrede Skridt fra Malkepladsen, mens Køerne er ude, og at Du bliver uden for Døren til Kostalden, naar de kommer ind. Med Dig skal jeg siden tale, Marie!"
Kjeldsen pirrede op i sit Pibehoved, fandt ingen Ild, streg en Fyrstik og tændte Ild paa Resten af Tobakken, hvorpaa han langsomt steg op paa Bakken og forsvandt.
"Hvad siger Du om det, Marie?" sagde Niels.
"Ingen Ting," svarede Marie.
"Naa, ingen Ting! Er det ikke kreperende og krænkende? Fordi mit stakkels Bryst trænger til sød Mælk …"
"Har jeg ikke sagt Dig det saa mange Gange, at det Mælkesjapperi vilde gjøre Dig ulykkelig? Jeg har nu i mange Tider taget Skjændene baade af Kjeldsen og Madamen, naar de sagde, at Mælken svandt, men nu gjør jeg det, min S'æl, ikke mere. Nu kan Du ligge, som Du har redet."
"Ligge, som jeg har redet! Marie! Nej. Jeg har aldrig redet min Seng, for jeg har aldrig ejet en Seng. Nej, min Seng stod redet, før jeg blev til … der nede … dybt nede … der hvor Vandplanterne gror mellem giftigt og slimet Kryb … dér … dér …"
Han pegede ud over Søen.
"Saa skulde Du lægge Dig i din Seng Niels. Den er lige saa vaad, som om Du havde …"
