202
Kjærestesorg.
Aare og rakte den anden ud i Søen, hvor hun saâ Niels's Hoved dukke op som en Sælhund. Hun vrikkede Baaden længere ud med en Anstrængelse, som tvang Sveden ud af Pande og Lemmer. Niels fik fat i Aarebladet, hængte sig tungt ved det. Marie halede og halede i Vand til op over Knæene. Besat med Andemad og sejge Vandplanter naaede Niels Baadens Ræling. Havde Marie ikke været saa stærk, at hun kunde stemme imod med Fødderne, og havde Baaden ikke havt Ballast af Lækvand og af Regnvand, havde Niels's Tag sikkert bragt den til at kæntre. Nu lykkedes det ham at bjerge sig.
"Er Du bleven vaad, Marie?" spurgte han.
"Aa — Det er godt, man ingen Buxer har paa. Ellers var det blevet værre endnu," sagde Marie med mat Stemme. Hun var lige ved at falde baglængs om af Træthed og Sindsbevægelse.
Niels gav sig ynkelig, og mumlede:
"Har Du ingen Buxer paa, Marie?"
"Hold Kjæft"! svarede hun … "Hvorfor vilde Du aflive Dig?"
Niels svarede ikke, før Marie med sine sidste Kræfter havde staget Baaden i Land, og de begge stod paa den mudrede Jord. Da sagde han:
"Fordi Du ikke elsker mig, Marie!"
"Sludder"! stennede Pigen, men brast i samme Øjeblik i Graad.
De stod drivvaade og dryppende i den korte Sivallé.
"Kys mig, kys mig, Marie!" bad Niels.
