204
Kjærestesorg.
"Ja, ja, ja. Giv saa los, Niels!"
"Ja, men hvordan skal jeg holde det ud inat i det Hul ved Kostalden?"
"Aa, Niels. Jeg kan godt ligge der. Kryb Du ind ad Vinduet i mit Kammer! Saa kan jeg godt ligge i dit. Slip mig saa!"
"Ja, men saa maa Du "vaagne" mig imorgen Klokken fire. For, naar Madamen ser, at jeg ligger i dit Kammer, saa …"
"Ja, Niels … ja, jeg skal vaagne Dig …"
"Og lidt sød Mælk … hvad? strax imorgen tidlig! Inden Du skummer?"
"Ja, Niels!"
"God Nat, min søde Marie! Aa, lad mig kysse Dig … og …"
"Nej, nej … Saa, for Fa'en, kan Du slippe … ja, jeg slâr … hvis Du krammer mig mere."
Niels gav Slip paa hende, kravlede som en Kat ind gjennem det lave Vindue i Pigekammeret. Marie lagde sig i Karlekammeret ved Kostalden.
II.
Det var ikke, fordi Marie var for godt vant — hun havde mange Gange havt et daarligere Leje end Sengen i Karlekammeret med Blaargarnslagenet over Halmen og den vældige Dyne oven over i den hede Sommervarme — men hun var ikke vant til at have tyngende Tanker paa sit Sind, naar hun kom i Seng.