224
Kjærestesorg.
til …? Hvad? Synes du, at Moraliteten og … Dyden … og det Væsen ikke skal holdes i Ære af Husbond og Madmoder lige over for Tyendet?"
"Jo. Men hør, Kjeldsen!"
Hun tog ham i Haandleddet og trak ham hen til sig, fik ham bøjet ned imod sig og mumlede:
"Blev vi ikke gifte i sin Tid i Juni? Blev ikke Emil født i Juleugen? Du maa ikke tro, jeg synes, at det var, som det skulde være, og jeg har grædt mine modige Taarer, og jeg var nærved at synke i Jorden, da jeg gik op ad Kirkegulvet … Var Du rigtig glad paa din Bryllupsdag? Og da jeg nu blev saa daarlig efter Peter, saa har jeg jo siden ligget og tænkt baade det Ene og det Andet".
Kjeldsen leverede en Lyd mellem Hoste og Grynten, rev sig lindt og mildt ud fra sin Hustrus Tag, gik hen i det aabne Vindue og fløjtede ud ad det.
En brat Vending — saa gik han ind i Stuen, hvor Børnene nu laa og legede i en Krog, og Marie ryddede op paa Møblerne.
Først gik Kjeldsen hen til Børnene, kildede dem paa Hals og Ben, saa de lo med Hvin. De var ikke mere bange for ham. Lige over for Marie gjaldt det om ikke at lade hende mærke, at han var dalet ned fra sit Husbondsstade. Marie vendte stadig Ryggen eller Siden til ham. Tørt og myndig sagde han:
"Eftersom min Kone er fornøjet med dit Arbejde, Marie, saa kan du godt faa ti Kroner i Forskud
