236
Kjærestesorg.
roligelse efter at have talt med sin Hustru. Han besluttede at følge hendes Raad og gjøre sig et Ærinde til Spodsbjerg.
V.
Men Mads Madsen forekom ham. Han maatte i Følge Madam Kjeldsens Forestillinger om en Forelskets Sporsans have faaet Færten af Rivalens Gang fra Landevejen tværs over Spodsbjergs Mark. For han havde ikke været paa Chausséen siden Niels's Bortgang, og idag, Søndag, var han gaaet fra Spodsbjerg til Liselyst ad Kirkestien tværs over Marken.
Et Stykke fra Laagen til Liselysts Have havde Mads set Maries Ansigt lyne rødt bag Pigekammerets lille Vindue. Lynet frembragte strax et Gjenskjær paa Mads Madsens Ansigt i Form af et Grin, som trak Mundvigerne op ad Grene til og blottede de store hvide Tænder og en Masse rødt Tandkjød i Tilgift.
Men Smilet stivnede til en stereotyp Grimace, thi Maries Hoved dukkede ned under Karmen, som havde hun faaet et stærkt fladt Slag paa Issen. Det varede noget, inden Mads fik sine Kjæver i Lave, og det gjorde formelig ondt i dem efter Anstrængelsen.
Nu havde han glemt alt det, han havde forberedt i Anledning af sin Indtrædelse paa Liselyst: sin Indledningstale til Kjeldsen og sine Vittigheder
