235
Kjærestesorg.
"Men hvad mener Du ellers, jeg skal gjøre, Mine?"
"Prøv Træskomandens Mads. Ham har da Marie havt lidt Sind til. Kanske hun kunde komme til at bryde sig lidt om ham, naar hun fik forvundet Niels."
"Det er da ikke din Mening, Mine, at jeg skal lægge for og tigge Træskomandens Mads om at tage hertil, især nu, da det lakker ad Vinteren, og jeg godt kan undvære en Karl?"
"Nej, det vilde være under din Værdighed", sagde Madam Kjeldsen med redebon Anerkjendelse af sin Mands Husbondsfornemmelser. "Men Du skal se, hvis Du en Aften lader, som om din Vej førte forbi Træskomandens, saa vil Mads nok møde Dig."
"Saa—aa? Hvorfor?"
"Jo, for Mads har ganske bestemt lugtet Niels's Spor paa Landevejen."
"Hm! ja saa Gu! Naar Du tror, at Mads har det paa den Maade ..? Ja—a—a!"
"Kan du huske, at du ogsaa i sin Tid kunde opsnuse Mejeriforpagterens Søn paa Bollerupgaard, naar han vilde rende efter mig ude i Kjøkkenhaven?"
"Han fik s'gu Klø, Mine."
"Det fik han."
"Hu — ja!" sagde Kjeldsen og hug med sin stærke højre Haand ud i Luften, saa man kunde høre en Susen ved det.
Som sædvanlig følte Kjeldsen Trøst og Be-
