Side:Sex Fortællinger.djvu/244

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

234

Kjærestesorg.


for det første vilde jeg ikke have, at Du skulde ydmyge Dig saa dybt, og for det andet, saa …"

Her tav hun. Hun syntes ikke at kunne klare sig, hvorhen hendes begyndte Tankegang stilede, og afbrød sig med et ynkeligt Suk.

Ægtefolkene blev atter siddende en Stund, Haand i Haand og Kind mod Kind. Da blev Kjeldsen lidt utaalmodig og sagde:

"Ja, men en Karl maa jeg have … og .."

"Ja", sagde hans Kone, "og naar han bare kunde …"

"Blive Kjæreste med Marie — hvad?"

"Ja … eller … ja, jeg véd ikke, hvad jeg skal sige, for den gaar ogsaa ud over min Tænkekraft, al den Daarlighed. … Ja … for Tøse i den Alder … eller, naar de er saa store og stærke som Marie … for dem maa der nogen Kjærlighed og Kjærestevæsen til, for ellers bliver deres Arbejde dem altfor kjedsommeligt. Og naar de har nogen Forstand selv og kan gjenne Karlene lidt fra sig, saa kan de saamænd godt skifte med den Slags Kjærester en to tre Gange, inden de naar de Par og tyve, for saa maa de helst tænke paa En, som kan føde dem, foruden det, at de elsker ham, for det sidste er det dog, det kommer mest an paa … ja det første … ja véd Du hvad, Kjeldsen, men det er da ogsaa forskrækkelig vigtigt i dette syndige Jordeliv. Hisset oppe er det en anden Sag …"

"Mon?" brummede Kjeldsen og saâ grundende ud i det dæmrende Rum, som om han ventede en Aabenbaring fra det Land, hans Hustru hentydede til.