245
Kjærestesorg.
er Skade, Du ikke er gaaet til Aaperaen[1], Mads. Kan Du flere af den Slags?"
"Ja det mankerer det ikke paa." Og Mads stemmed atter i:
Saa mangen Pige skaber sig
og er saa haard og grom,[2]
Med Alderen det taber sig,
saa bliver hun saa from.
Saa siger hun: Mads Madsens Søn,
nu skal jeg elske dig i Løn.
I Ungdoms Dage var jeg dom,
men nu er jeg saa from!
Kom til mit Bryst
til Elskovs Lyst!
Der vil jeg finde til min sene Alder Trøst.
"Hold nu Mund, Mads! … Men, siden Du har Tid til at digte og udgranske saa meget Sludder, saa har Du vel ogsaa Tid til at se herind i Vinter en Gang om Dagen eller to og hjælpe mig med at paase Haven og Kre'turet?"
"Ja—a—a … Ne—e—j. For enten skulde det være fast Tjeneste eller slet ikke Noget. For jeg er da lovlig ung til at være Arbejdsmand, synes jeg."
"Hm! Ja, naar Du vil nøjes med, hvad jeg vilde kalde en klejnmæssig Løn, og lade være med at se for tidt til Skovløberhuset derovre, saa …"
