244
Kjærestesorg.
deres gode Tøj paa, og nu ligger de vel og sviner med det paa Stengulvet ude i Haveforstuen.
Langsomt og langt rejste Marie sig op, karmoisinblussende paa Kinderne og med rødkantede Øjne. Haaret var saa forpjusket som en næsten moden, gul Rugmark efter en Tordenbyge.
Hun maatte ud gjennem Gangen og passere den aabne Dør ud til Gaarden. Hun holdt Forklædet op for den venstre Side af Ansigtet, den, som vendte ud til Gaarden.
Mads sang:
Og Pigen græd saa sørgelig,
han kunde ikke faa
den Karl, hun havde udvalgt sig
med sine Øjne blaa.
Nu rendte han jo Landet om,
Hej didel dom!
og aldrig han tilbage kom,
Didelomdom!
Thi han fandt andre Piger.
Didelomdom!
I alle Jordens Riger
der findes nok af Piger.
der vil paa Bummelom.
Bummelom, bom, bom!
Marie var længst forsvunden ind i Stuen, inden Sangen var endt. Men Gartner Kjeldsen havde ikke kunnet bevare Værdigheden. Han stod og lo op ad Stammen paa et Bøgetræ, som stod i Gaarden.
"Sikken noget Bondevrævl!" sagde han. "Det
