243
Kjærestesorg.
saa véd De maaske noget, om Skovfogden oppe i Sønderskoven skal have en ny Karl."
"Hvor Fanden skulde jeg vide det?"
"Aa nej. Det kan Kjeldsen heller ikke saa godt vide. Men De kunde jo have hørt det?"
"Jeg troede, Du var for Fin paa det til at tjene for Karl, Mads, siden Du er en Slags Axistent hos den gamle Mads Madsen i Spodsbjerg."
"Aa … nej. Siden disse nye og daarlige Konjekturer er komne med Træskovæsenet, saa har jeg tænkt …"
"Naa, det har Du? Ja, hvis jeg havde Brug for en Karl om Vinteren … men det har jeg ikke."
"Nej, det forstaar jeg saa godt," sagde Mads.
"Jeg har aldeles ikke Brug for en Karl om Vinteren," sagde Kjeldsen med stærkt Eftertryk, vendte Ryggen til Mads og sad sig om i Rummet, som om hans Tanker vare langt borte fra Mads Madsen.
Mads grinede i Skjægget og tænkte Sit ved den næsten hidsige Bestemthed, hvormed Gartneren talte. Han blev sikrere i sin Optræden.
"God Dav, Marie!" raabte han hen mod Pigekammervinduet. "Naar skal vi til at pulkere igjen? … Jeg véd godt, Du sidder paa Hug neden under Vindueskarmen, din Rad!"
Kjeldsen vendte sig om og raabte:
"Hvad skaber Du Dig for, Marie?"
Han gik hen til Pigekammervinduet bankede stærkt paa det med Knoen og sagde:
"Marie! hører Du? Emil og Peter har faaet
