242
Kjærestesorg.
"Hæ", sagde Mads og grinede omkap med Formiddagssolen ud over Søen … "Har man Svinefedt paa Rugbrødsstumper, maa man jo ogsaa være glad, Kjeldsen. Vi kan jo ikke alle være Gartnører og holde Asparser … aa … aad … Sukkerærter i Sommertiden. Og det er da ikke for det, at jeg bryder mig om Gemyser. Og de siger jo, at Bønder ikke forstaar sig paa Agurkesalat heller … Nej, saa Gu! … Naa, saa Kjeldsen har ikke en Smule Elletræ, som De vil sælge?"
"Nej, jeg har ikke," sagde Kjeldsen.
Mads var fuldkommen forberedt paa den Replik paa sit forud beregnede Spørgsmaal.
"Ja, ja," sagde han og lettede paa Huen, som om han lavede sig til at gaa.
Kjeldsen vidste godt, at det vilde han ikke. Han tog fornemt til Hatteskyggen. Mads kom ikke paa den anden Side Laagen, men kløede igjen sin Ryg paa den ene Stolpe. Som Forklaring fremsagde han ud i Luften:
"Ja jeg har lige godt taget en ganske ny Nattrøje paa idag det er Sønd'e[1]."
Denne Replik traf aldeles ingen Sangbund. Til dens Niveau kunde Gartner Kjeldsen ikke sænke sig.
Kjeldsen lod, som han vilde gaa ind. Mads lod, som han vilde gaa ud. Mads maatte til det igjen.
"Ja, siden Kjeldsen ikke har noget El at sælge,
- ↑ Søndag.
