Spring til indhold

Side:Sex Fortællinger.djvu/297

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

287

Kjærestesorg.


Marie formelig hujede højt, mens hun vred sine Hænder.

Vognmmmel uden for Stationen! Tunge Sæt fra Vognene ned i Sneen! Dundrende Trin gjennem Forsalen! Et Par Mandfolk kom ind. Deres Klæder rislede af Sne. De trampede den af Fødderne og rystede sig som Hunde efter et Bad.

Marie hyllede sig igjen ind og borede sig op i Krogen. Mads gik ud og tog sin Billet.

Efterhaanden befolkedes Ventesalen. Røg af Piber og Cigarer gjorde Stuens kvælende Os endnu mere afskyelig.

Toget kom, buldrende, hvæsende og fløjtende.

En Glasdør klirrede.

"Toget til M…!" skrattede en Stemme.

Marie løb ud paa Perronen. Bønderne trængte sig sammen i Døraabningen. Mads var for kluntet til at bore sig frem. Marie sprang ind i en Koupé, lige som han kom ud, og, da han naaede Koupéen, var den fuld.

Mads blev noget forknyt over Maries Hurtighed. Sæt, hun løb fra ham paa Stationen i M…! Sæt, han havde taget fejl af den Formodning, som var støttet paa den fundne Konvoluts Poststempel, og at Marie kjørte videre.

Ved Ankomsten til M… væltede han sig hen mod Vogndøren med en saa bumset Fart, at han traadte flere af sine Medrejsende over Fødderne og fremkaldte Eder og Skjældsord.

Hu! Jo! Der smuttede Marie gjennem Indgangs-