293
Kjærestesorg.
Haar blev lysegult med en bred endnu lysere Lysstribe i.
"Jøsses"! brummede Sygehuskonen i sit dybeste Register … "Det er jo livagtig den gamle Altertavle af Træ oppe i Kirken, den, hvor Mutter Marie sidder med den døde Jæsu."
Hun fjernede sig lidt, angest baade over Synet, hun saâ, og over Indfaldet, hun fik.
Niels aabnede Øjnene, saâ sig om, blev angest og dukkede sig helt ned paa Maries Skulder. Han hviskede:
"Er det ogsaa Dig?"
"Ja, det er, Niels"!
"Har Du noget sød Mælk til mig fra Liselyst?"
"Ja, jeg har."
Hun havde husket hans Lidenskab for fed sød Mælk og havde taget en Trepægleflaske med sig. Den trak hun op af Lommen, holdt den for hans Mund. Han sugede som et Diebarn af Brystvorten.
Marie holdt sin ene Arm om hans Liv for at støtte ham, mens han drak. Han saâ paa hende med glødende Øjne, og, da han havde drukket af Flasken, klæbede han sin Mund til hendes Kind og sugede en rød Plet paa den. Det gjorde ondt, men Marie lod ham gjøre, hvad han vilde.
Han slap, kastede Hovedet tilbage og med et Glimt i Øjet som i sin mest halvgale heroiske Tid slog han ud med Haanden og sagde:
"Jeg kan ogsaa lidt Latinsk. Jeg har læst det i en Bog. Nu skal Du høre: Sancta Maria, ora
