295
Kjærestesorg.
Tanke- og viljeløs lod hun sig føre af ham. Hvordan hun kom paa Jernbanen, saa op paa en Vogn … ja det vidste hun ikke. Hun vaagnede først op af en Døs, da hun saâ en Lygte og hørte Kjeldsens Stemme:
"Naa, saa Du laante Kromandens Enspænder paa Stationen, Mads!"
XII.
Marie havde ligget længe syg. Mads og hendes Husbond havde skiftedes til at pleje hende.
Sund og robust, som hun var, kom hun sig snart, fik røde Kinder og tilsyneladende muntert Sind igjen.
Det lakkede mod Vinterens Ende. Hist og her pippede blaagrønne Plantegrupper op. Søen var fri for Is og tumlede sig lystig i stærk Sol med kreppede Skumbølger. Foraarssolen spillede muntert om paa Møblerne i Madam Kjeldsens Sovekammer. Hun var kommen saa vidt, at hun sad oppe i en stor gammel Lænestol, indhyllet i to Shawler og et stukket Tæppe.
Foran hende stod Marie og blæste paa en Kop varm Kaffe, bestemt til hendes Madmoder.
"Véd Du af, at Mads tager fra os til Majdag?"
Marie svarede ikke.
"Har han ellers ikke været en pæn Karl? Har
