54
Tre Fuldmægtige.
behagelig bevæget ved det skete og glæder mig til at nyde, hvad denne glædelige Begivenhed muligvis videre maatte kunne føre i sit Skjold.
Med uforandret Venskab
Chr. Krog.
Prokurator.
Klem boede i et pænt nyt Hus lige uden for Byen. Haven var endnu meget aaben, thi Buskene og Træerne vare unge. Det var i Løvspringstiden. Nu stod de med de smaa Blade, gjennemskinnede af Lyset, med dirrende Smaablink i den lyseblaa Luft. Tulipanerne røbede tydelig deres Farver i de store Knophylstre. Hist og her vuggede en Hyazinth sine blaa eller røde Klokker paa den saftfulde og smidige Stilk. Det var den Dag usædvanlig varmt. Havestuedøren stod aaben. Solen spaserede magelig ind og skjænkede den sundhedstruttende Fru Jenny fuldt Lys, som hun sad der med Drengen paa Skjødet, en Madonna i den bredeste hollandske Stil.
Fra de vinfyldte Glas løb rosenrøde Reflexstriber ud over den hvide Dug.
Paa Madam — eller Fru Hermansens Pande idealiseredes de af Anstrængelse ved Madlavning og Opvartning frembragte Sveddraaber til Dugperler paa en oliemalet Blikplade.
Der havde været en stille, lidt forlegen Stemning under Festen. Kammertonen fra gamle Dage havde ingen af de forhenværende tre Fuldmægtige kunnet finde trods al ærlig Anstrængelse. Der var hos Stam og Krog en lille Smule Misundelse tilbage.
