55
Tre Fuldmægtige.
Den virrede rundt i deres Sind som Smaagnister i sortbrændt Papir, og hos Klem lagde Følelsen af Medlidenhed med sine ensomme gamle Fæller et dækkende Flor over Trangen til at give sig hen.
Ingen havde udbragt Barnets Skaal. Og det var endda døbt: Martin (Faderens Fornavn) Stam Krog Klem. Stam havde flere Gange traadt Krog paa Benene, men uden Frugt. Tilsidst traadte han saa haardt, at Krog af Smerte fôr op fra Stolen. Og, da han nu en Gang havde rejst sig op, slog han med en Art fortvivlet Mod sin Kniv mod Glasset og udbragte med et Forsøg paa at blande Humor med Rørelse "den nye Verdensborgers" Skaal. Han vilde slutte med en Aandrighed og sagde:
"Gid da den unge Fædrelandsforsvarers Liv maa blive en skjøn Roman, undfanget i Hjemmet, der tegnede til at blive dramatisk, men endte … endte elegisk."
Han vilde sagt idyllisk, men det var saa længe siden, han havde tumlet med de gamle æsthetiske Kategorier, som han havde opsnappet fra sin Ungdomslæsning, at Kunstordene ikke laa rede for ham. Han følte, lige idet han udtalte det sidste Ord, at han havde begaaet en Bommert, men han kunde ikke rette den. Og, skjøndt han havde Ret til at forudsætte, at ingen af Selskabet kunde gribe ham i den, tog hans onde Samvittighed et Tag i hans løftede Vinger, og Skaalen endte mat. Stam foreslog et Hurra for den nydøbte. Det kom i Gang, men den nydøbte tog paa at skrige ganske forfærdelig op og lod til at finde sig yderst ubehagelig
