56
Tre Fuldmægtige.
berørt ved Honnøren. Den Nydøbte blev ved under Desserten, der blev spist i en stor Fart. Da Bordet var hævet, sagde Fru Hermansen:
"Klem, tag Barnet! De har taget saa godt paa de forrige, saa skal jeg hente Vuggen, for sulten kan han ikke være. Det er bare Søvnighed".
Svigersønnen adlød, tog Barnet let i sine Arme, gik op og ned ad Gulvet et Par Gange, tyssede paa det, lagde det ned i Vuggen, og, ubevidst, af gammel Vane satte han sig ned, vuggede og nynnede med en hæs Bas ganske mekanisk Menelaos's Sang af Operetten:
Ak, jeg er gift med Helene, gift med Helene,
Menelaos Drot.
Vel er der somme, som mene, somme som mene,
jeg er en …
Pludselig standser han. Da Ordet Per Tot kom ham paa Tungen, smagte han det, inden han fik det udsagt, og holdt det tilbage. Men hans gamle Venner kunde "Den skjønne Helene" uden ad, og Virkningen af Klems pludselige Pavse var saa uimodstaaelig, at de kom til at le himmelhøjt. Barneskriget blev overdøvet af den rullende Torden. Fruen stemmede i med. Dukkede Minder om de lystige Dage i Hans Jensens Hôtel med alle de tre Fuldmægtige op i hende? Hun gav sig til at synge hele Sangen alene. Syngende tog hun en Bakke, satte en Portvinskaraffe og Glas paa den, dansede med den hen mod sin Mand og hans Venner. De
