66
Kobbersmeden.
kristent Menneske … men Jens Bosen har fortalt, at De var Skyld i hans Ulykke …"
Men Kobbersmeden afbrød hende altid og sagde:
"Jeg vil inte deraf høre, Madam, inte en Schmule. Sodan en Schusterlump und Kram, und Pack … und …"
"Ja, men han sa'e, at hans Kone …"
"Halt dog Deres Maulkjæft i, Madam Peitz, ellersens mo De go til Teuffelen i Hølvede, wenn De vil have den Kjedel reparirt. und inte til mig. Hold dog paa Deres Ærwürdigkeit und inte bemæng De Dem mit sodanne klatschmaulige Kjællinger und sodanne Fattichhusgeledder."
Det sagde han saa afvisende og hug med Knoerne i den nærmeste store Kjedel, saa den sang og klang, og Madam Peitz blev bange, indtil hun havde glemt sin Frygt, og det havde hun altid næste Gang, naar hun kom igjen. Med meget faa Variationer gjentog da det samme Ordskifte sig. Madam Peitz fik aldrig fortalt Kobbersmeden, hvad Skomageren havde sagt.
II.
Det var den første Dag af Byens Sommermarked, noget efter Sankt Hansdag. Kun en fjærn Dønning af Larmen paa Torvet og de to store Gader naaede ned til Kobbersmedens afsides Stræde.
