Side:Sex Fortællinger.djvu/77

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

67

Kobbersmeden.


Den gamle Fyr glædede sig derved og mumlede nogle Forbandelser mod Markederne, som blot skadede Byens Handlende og gav Anledning til Udøvelsen af den ham saa forhadte Last: Drukkenskaben. Ja — i gamle Dage, da han var ung! … Det var en anden Historie. Da trak han i sine bedste Klæder, begav sig ud i en lille Lund ved Byen, ventede paa … Ach ja, de søte Smopigebørn! Alch ja … ach ja! Han nynnede nogle Stumper af gamle tyske Haandværkssvendesange, men blandede dem ind mellem hverandre, ligesom han blandede Tysk og Dansk sammen i sin ubundne Tale.

Han følte Velvære ved den varme Sommerdag med den glinsende Sol derude, ved de Strejflys, den sendte ind i Værkstedets dæmrende Rum, ved, at de lavede Guldstriber paa Bliktøjet og Sølvstriber paa det blanke Kobbertøj, ved de glinsende Blade paa Gærdets øverste Buske, ved det dybe Grønne i Nelder og Skræpper — det var saadan en rar Hvile for Øjnene mellem alt det Blanke. Han skuttede sig af Velbehag. Det var dejligt at sidde saadan, som han sad, i sin egen Stue, i sit eget Hus, uden anden Gjæld end en lille første Prioritet til billig Rente, uden at behøve mere Arbejde, end han havde Lyst og Kræfter til, ja uden at behøve at anvende mere end saare beskedne Summer paa Klædedragten … ("Ach de Titer ere forovre!" mumlede han) og paa Husets Reparation. Det er sandt, at Vinduessprosserne kunde pilles i Stykker, at Kalkforskalningen gik af som Huden paa