83
Partikulier Petersen.
to store Lamper havde han faaet som Present til sit Sølvbryllup, men aldrig havde han tilladt, at de blev tændte. De stod som urørte, knibske Jomfruer og sâa med Foragt ud i Stuen.
Hvad læste Husets Herre i sin opslaaede Salmebog? Der sad han jo med Briller paa Næsen og mumlede som en Dreng, der skal lære at, "læse rent".
Han læste det Evangelium, som han skulde høre Prædiken over Kl. 10, Matthæus Kap. 8, Vers 1—14. Ja, han læste, men tankeløst, som om det havde været en Adresseavis. Han gabede — ikke højt — men dæmpede Gabet med sin Haand og mumlede videre.
"Men der JEsus gik ind i Ca—per—na—um, traadte en Høvidsmand til ham, bad ham og sagde: HErre! min Dreng ligger hjemme værkbruden og pines svarligen." Saa kom den skjønne Fortælling om Helbredelsen af Centurionens Søn og dens Slutning med den begejstrede verdensomfattende Profeti. Det er sikkert, at Husets Herre, Partikulier Petersen, ikke havde Sans for Fortællingens klassisk knappe Komposition og kjærnefulde Replikskifte. Men han drog det Resultat ud af den, som faldt ham belejligst. Han brummede efter Læsningen "Gud ske Lov, saa tror jeg nok, at min Kone kommer sig .. Aa, at det netop skulde være Texten i Dag. Aa .. ja .. det er paa en Maade, som jeg havde vundet i Lotteriet — hæ, ja, saamænd, ja. For det er rasende, saa den Apothekerregning er løbet op under den Sygdom … ach ja — spart er jo paa en vis Maade tjent. Se saa! Ach ja — Herre Gud!"
