166
Han førte hende til Sæde. Og Dansen gled bestandig regelmæssigt, dog graciøst hen over det glatte Parketgulv. Løjtnanterne gik ranke omkring som Ordensmarskalker; alt var saa dæmpet, saa roligt, saa ganske uden Lyde.
Kun Madame Heloïse Duchêne fejede sit enorme Slæb i vide Cirkler hen over Gulvet. Hun var nøgen til Bæltet. Blot var fra dette Bælte smalle Silkebaand spændt op over hendes mathvide Bryst og forenedes i Brillanter over de slanke Skuldre. Hendes Fransk klang lydt gennem den dæmpede Konversation. Hun raabte efter sin Mand, der duknakket og vissenblond borede sig ind i en Gruppe af Legationens Spidser.
"Venez-ici Monsieur Coco!"
Prinsen kom fra Rygeværelset. Han førte sig nu med langt større Sikkerhed og Elegance end i de Tider, da han ganske ung, barnagtig og nyfigen lod sig trække ud paa Svir med Regimentets Løjtnanter. Hans hurtige Blik sprang ud over Salen, og al Samtale syntes at stivne. Men Prinsen trak Vejret, som om han snusede gennem den svære, buede Næse, og uden at se sig om gik han hen til Madame Duchêne, bøjede sig; de dansede ud. Alles Øjne fulgte det dansende Par. — — — — — — — — — — — — —
Leo Clermont fulgte Frøken Paulina Mourell til hendes Vogn. Den bjørneskindsklædte Kusk syntes at maatte knuse Karethens fine Glasæske ved sin Vægt. Porten var som en sort Kiste uden
