Spring til indhold

Side:Sidste Kamp.djvu/181

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

Ida Clermont havde modtaget Opfordring til at deltage i den halvaarlige Tennisturnering, der i Begyndelsen af Oktober afholdtes paa Sportsklubbens Baner.

Hun indfandt sig den paagældende Dag tidligt paa Formiddagen i Klubbens Pavillon. Det var mørkt og regnfuldt i Vejret, og Turneringskomitéen tænkte allerede paa at aflyse Kampen. Men lidt senere kløede det op, og de opblødte Baner blev efter passende Behandling erklæret for brugelige.

Ida traf sin Modspiller: Gordon Marshner. Han kom slentrende hen imod hende, førte Fingeren til sin Cap, nikkede. Han havde været bortrejst i nogen Tid. Han havde været i Hamborg og i Stettin for at bese Svineslagterier. Han fortalte om disse Ture. Og han beskrev til Sammenligning de kæmpestore Slagterier, han besad i Chikago. I teknisk Henseende stod de endnu højere end alt, hvad han paa sin Studierejse havde set. Alt dreves elektrisk: Svinene kom flyvende hid, hængende i venstre Bagben, førte langs en Skinne under Loftet. Og de passerede en Slagter, der