238
uvirksomme Timers Ensomhed, og De vil maaske endda tænke, at De lider uforskyldt. Men i saa Fald maa De tro, som jeg troer, at dette sker til Deres Bedste:
Isoleret, fjernet fra den daglige Dont, som De er, henvist til Deres egne Tanker, vil De have Tid til at gøre Dem mange Ting klarere. De vil samle alt, hvad De ejer, og søge dybt i Dem selv for at faa alt med. De vil tælle alt. De vil føle Savn af mangt, og tænke paa, hvorledes De skal vinde, hvad De mangler.
De vil gøre Deres Bo op. Og dertil ønsker jeg Dem Lykke som Kammerat og Menneske!"
Han rakte sin Haand ud. Og Leo trykkede den med Varme.
Løjtnant v. Terkow vendte sig endnu i Døren. "De ved, at jeg har offentliggjort nogle Brochurer angaaende de Spørgsmaal, hvorom vi nylig har samtalet. Maa jeg have Lov at sende min Oppasser herover med et Par af disse Hæfter." Ligesom undskyldende tilføjede han: "De er hver paa næppe halvhundrede Sider og hurtigt læst."
Leo forsikrede, at han med stor Glæde vilde læse disse Brochurer. Og han var bestemt paa senere at erklære, at de i høj Grad havde tiltalt og grebet ham. Han saa endnu dette halvgamle og magre Ansigt lyse i et Strejf af Glæde, saa sank det paany tilbage i sløv sørgmodig Ro.
Paa Panden over den indfaldne Næse løb bugtede, vandrette Folder. Leo erindrede, at v. Terkow to Gange var sprunget forbi til Kap-
